Hvad er Content Marketing? Der findes sikkert mange definitioner alt efter hvem du spørger, men jeg vælger at tolke det sådan her:
Content Marketing er en marketing strategi, der går ud på at skabe og distribuere relevant og værdifuldt indhold for at tiltrække, erhverve og engagere en klart defineret målgruppe – med det formål at få kunder til at foretage en profitabel handling.
Dybest set er content marketing kunsten at kommunikere med dine kunder og potentielle kunder uden at sælge. Det gælder således om ikke at afbryde dine kunder. I stedet for at pitche dine produkter eller tjenester skal du levere information, der gør din kunder mere intelligente. Essensen af denne indholdsstrategi er troen på, at hvis vi som virksomheder konsekvent og løbende leverer værdifulde oplysninger til potentielle kunder, så ender det med, at de belønner os med deres forretning og loyalitet.
Og det gør de. Content Marketing bruges af nogle af de største marketing organisationer i verden, herunder P & G, Microsoft og Cisco Systems. Det anvendes og udføres også af små virksomheder og enkeltmandsvirksomheder rundt om i verden. Hvorfor? Fordi det virker.
Mange er blevet mere eller mindre imune over for traditionel markedsføring. De springer tv-reklamerne over og går uden om webbannere og knapper, da de typisk er irrelevante for det, de har gang i. Derfor bliver traditionel markedsføring mindre og mindre effektivt for hvert minut, der går. Der skal noget andet til at engagere dagens købere og her kommer content marketing ind i billedet.
Prøv at gå tilbage og læs definitionen af content marketing igen, men fjern ordene ‘relevant’ og ‘værdifuldt’. Det er forskellen mellem content marketing og andet underlødigt marketingmateriale, du får fra virksomheder, som forsøger at sælge dig “ting”. Virksomheder sender os information og oplysninger hele tiden – som oftest er det bare ikke særligt relevant eller værdifuldt (du kan kalde det spam?). Det er det, der gør content marketing så spændende i dagens verden med tusindvis af reklamepåvirkninger pr. person pr. dag. Relevant og værdifuldt indhold gør at dine kunder stopper op, læser … tænker … opfører sig … anderledes.
Med content marketing kan du virkelig gøre en forskel og skabe leads og kunder online. Du kan udvikle og skabe “salgsmeddelelser”, som dine kunder selv efterspørger og som styrker din troværdighed som samarbejdspartner.
Lyder det spændende? Vil du vide mere? Hvis ja, så kontakt Jan P. Olsen på tlf. 22 14 57 38 og hør hvordan Content Marketing kan ændre din virksomhed og dine kunder til det bedre.